Smerte fungerer som et budskab, et signal, der motiverer til handling og en mulig opfordring til en nærmere undersøgelse for at forstå og adressere smertens dybere årsager. PMST-metoden tilbyder behandlingsmæssig regulering af kroniske smerter og træning i at øge din kropslige bevidsthed. Denne tilgang muliggør en dybere forståelse af, hvad der ligger “bag” smerten, hvilket er essentielt for mere permanent at kunne forløse den vedvarende smerte.
Gennem kropslig behandling og individuelt tilpassede øvelsesteknikker lærer du at være til stede med din smerte, hvilket tillader, at den kan transformere sig. Derved opstår muligheden for at kunne forstå den indre dynamik, der driver smerten, og gradvis lære at løsne dens greb. Dette er særligt relevant i tilfælde af kronisk smerte, som ofte har sit eget unikke mønster og formål.
Ved at afkode og forstå disse mønstre kan man finde vej ud af smerten og ind i en tilværelse, hvor smerten fungerer som et vigtigt signal om, at der er noget, der skal ændres eller gives særlig opmærksomhed for at opnå en mere bevidst tilgang til dit helbred og velvære. PMST-metoden giver dig forståelse og en vej ind ”bagom smerten”, så du med denne indsigt kan genvinde muligheden for selv at kunne håndtere og regulere dig ud af smerten.
Jacob Kongshaug
Krops og psykomotorisk terapeut
Jeg tilbyder kropslig behandling til rehabilitering af stress og traumer, samt undervisning af kropslige færdigheder til at genvinde ressourcer og kontrol efter langvarige stress og traume problematikker.
Udvikler og uddannelsesansvarlig for: Psykomotorisk stress og traume terapi/ PMST
© 2024 Jacob Kongshaug Krops & Psykomotorisk Terapeut i Frederiksberg og København